Kaffebønner er kerner fra bær/frugter, der vokser på et kaffetræ. En kaffebønne ligner en tørret bønne, deraf navnet. Den er en cm lang, lidt aflang og flad på den ene side med en rille i længderetningen og afrundet på den anden side.
Det er kompliceret at beskrive. For en kop kaffe har mange smagsnuancer, både bitter, syrlig og sødlig.
Smagen kan beskrives nærmere ved at relatere smag og duft til andre produkter, fx nødder, krydderier, frugter eller duftende planter. Selve smagen dannes af de vandopløselige stoffer og æteriske olier, som findes i kaffebønnerne.
Der er mange faktorer, der har indflydelse på smagen: Dyrkning, høst og tørring af bærrene, ristning af bønnerne, formalingen af bønnerne og sidst, men ikke mindst brygning af kaffen.
Kaffe stammer fra Etiopien, hvor der i det 9. århundrede var en gedehyrde, der opdagede, at gederne blev euforiske af at spise bærrene fra en kaffeplante.
Senere begyndte etiopierne at tygge på bærrene, for at opnå samme virkning. Men først i 1500-tallet fandt man ud af at tørre, riste og overhælde bærrene med kogende vand, så man fik en drik, der minder om den kaffe, vi kender.
Det var også i 1500-tallet, at kaffedyrkning og kaffenydelse spredte sig til den arabiske halvø og Østafrika.
I 1615 smuglede hollænderne kaffebønner fra Yemen til Sri Lanka og Indonesien, hvor der opstod kaffeplantager.
Udbredelsen af kaffedyrkningen kom sidenhen til Brasilien, Indien og Centralamerika. I dag dyrkes der kaffe i mere end 70 lande, hvor Brasilien står for ca. en tredjedel af produktionen.
Kaffe kom til Danmark omkring 1670, og frem til 1730’erne var den forbeholdt det bedre borgerskab på herre- og præstegårde.
Med industrialiseringen øgedes produktionen og i slutningen af 1800-tallet kunne bønderne også få råd til at købe kaffe.
Den malede kaffe, som tilberedes i en kaffemaskine udgør over 50 procent af den kaffe, vi drikker her i Danmark. Den kaldes for filterkaffe, da den brygges igennem et kaffefilter.
Filterkaffe kan drikkes rent, men nogen foretrækker at søde den med sukker/sødetabletter og/eller tilsætte mælk.
Som konkurrent til den malede kaffe findes hele kaffebønner og instant kaffe, der begge er i vækst.
De hele bønner bliver anvendt i avancerede kaffemaskiner, der maler kaffen i forbindelse med brygningen og kan tilberede forskellige kaffedrikke. Også barista-cafeer bruger hele bønner.
En ny type kaffebrygning er med kaffekapsler eller kaffepuder, som skal have en speciel maskine til brygning. En kaffekapsel eller -pude indeholder fem gram formalet kaffe og fås i et utal af smagsvarianter. Kapslerne kan være lavet af aluminium eller plast, og det er vigtigt, at emballagen affaldssorteres korrekt.
Der findes utrolig mange varianter af kaffedrikke, fx lungo kaffe, der brygges på bønner, som ikke stampes så hårdt, som i en espresso, derfor løber der mere vand igennem bønnerne. En lungo minder om filterkaffe. Se en oversigt over andre kaffedrikke.
Her finder du opskrifter på kaffedrikke, blandt andet iskaffe, cafe latte og irish coffee.
Kaffe kan bruges som smagsingrediens i kager og desserter. Prøv fx vores kaffeis, cheesecake med kaffemousse eller kaffemåne.
En kaffeplante er fra starten et lille frø, som plantes i jorden. Efter tre til fire år er det blevet til et træ, som får hvide blomster. Derefter dannes grønne bær, som bliver røde, når de modner.
De sidder som perler på en snor og bliver stadig håndplukket i mange plantager. Men mekanisk plukning, hvor både modne og umodne bær høstes, bruges i store plantager.
Efter plukning skal bærrene tørres og derefter fjernes frugtkødet, så kernen, som består af to bønner, kan frigøres.
Bønnerne gennemgår en fermenteringsproces og yderligere tørring. På det tidspunkt er kaffebønnerne stadig grønne, men ved ristning får de den karakteristiske chokoladebrune farve.
De to mest kendte kaffesorter er Arabica og Robusta.
Kaffe skal opbevares mørkt og køligt og i en lufttæt beholder.
Så længe kaffepakken er uåbnet, er holdbarheden for hele bønner mindst et år. Men når pakken er åbnet, nedsættes holdbarheden til to til fire uger.
Det er dog ikke sådan, at kaffen bliver udrikkelig, men smag og aroma forringes, når kaffebønnerne udsættes for luft.
Malet kaffe har en kortere holdbarhed - tre til fem måneder - i uåbnet emballage. Når pakken er åbnet, skal den helst bruges i løbet af et par uger.
Drikker du sjældent kaffe, kan du opbevare kaffen i fryseren, hvor holdbarheden forlænges.
I stedet for kaffebønner eller malede kaffebønner, kan du lave kaffe af instant kaffe. Instant betyder "øjeblikkelig", og det tager heller ikke mange sekunder at lave en kop kaffe med kogende vand, der hældes over en skefuld instant kaffe og røres rundt.
Instant kaffe er industrielt fremstillet af et tyktflydende koncentrat af kaffe, der enten frysetørres eller spraytørres.
Ved frysetørring fryses kaffekoncentratet ned til minus 50 grader. Resultatet bliver nogle frosne flager, som kan kværnes til pulver, der nemt opløses i kogende vand.
Ved spraytørring blæses kaffekoncentratet gennem dyser, mens varme får vandet til at fordampe, så kaffen bliver til pulver. Instant kaffe kaldes også frysetørret kaffe eller pulverkaffe.
Hele året.
Drikkeklar kaffe består af 99 procent vand, så indholdet af næringsstoffer er stort set lig nul, se Fødevareinstituttets analyse.
Koffein er et stof, der naturligt findes i kaffe, te og kakao. Typisk indeholder en kop kaffe 100 mg koffein. I Robusta kaffebønner er koffeinindholdet dobbelt så højt som i Arabica.
Koffein har en opkvikkende virkning, da stoffet påvirker vores centralnervesystem. Det er muligt at købe koffeinfri kaffe.
Udover koffein indeholder kaffe andre stoffer, som kan have betydning for vores sundhed, og virke sygdomsforebyggende. Se Sundhed.dk