Typiske kendetegn er fiskens stærkt forlængede overkæbe i skikkelse af et sværd, heraf navnet. Sværdfisken bliver sjældent over 450 cm. Kødet er fast og svagt lyserødt.
Sværdfisken er en oceanisk strejffisk, der lever globalt. Den lever af stimefisk såsom flyvefisk, makreller og sildefisk, men tager dog også blæksprutter. Det siges, at den slår om sig med sværdet i-de i stimen og herefter æder de ramte fisk. De sværdfisk, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Mellemøsten.
Sværdfisken er af høj spisekvalitet og velegnet til grill, råmarinering og røgning.
Hele året.
Sværdfisken er en middelfed fisk, som indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og fler-umættede fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 456 kJ
Protein: 19,4
Kulhydrat: 0,3
Fedt: 4,4
Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, max. indtage 100 g sværdfisk og øvrige rovfisk om ugen. Sværdfisk har et højt indhold af histamin, som kan give forgiftning. Det skyldes en bakteriebelægning, hvor bakterievæksten opstår, når fisken ikke køles hurtigt nok ned, når den fanges. Her skal man være opmærksom på svien på læberne, rødligt ansigt og åndedrætsbesvær.